Medlem siden 2012.
Træningsafbud pr. SMS til 30780840.
Når jeg underviser, lægger jeg vægt på samspillet mellem hund og fører med fokus på, at hunden er en del af familien og skal trives der. Jeg fokuserer på sjov, anderledes og udfordrende træning, såvel indendørs som udendørs – i klubben, hjemme i haven, i skoven og ved stranden. Det ligger mig stærkt på sinde, at hunden finder sin rette plads i familien, og at dette sker gennem sjov og positiv træning således du får en hund hvor også den basale lydighed vedligeholdes.
Egen hund:
Bailey (han født 2012). Blanding (Jack Russell/Cairn Terrier).
Hovedinteresse med egen hund:
Bailey er og bliver en familiehund og trænes også herefter. Bailey bruges til at afprøve nye sjove og spændende øvelser, der måske går hen og bliver en øvelse i en af vores hyggelige træningstimer på Familiehundeholdet.
Lidt om tidligere hunde:
Jeg har tidligere haft 3 hunde – én Golden retriever og to gravhunde. Golden retrieveren Paw, der var min første hund, blev trænet i Dansk Kennel Klub regi tilbage i 1985/86.
Efterfølgende 2 gravhunde, som udelukkende var familiehunde – begge hundene måtte aflives grundet problemer med deres rygge.
Da gravhundene var væk, skulle vi ikke have hund mere – men der gik kun 2 måneder, så blev stilheden for overvældende. Bailey blev valgt som den næste hund, og han skulle trænes i de mest basale øvelser… og så skulle det være slut med træning – men jeg hænger her stadig J
Min oplevelse af DcH Svenstrup:
At være i DcH Svenstrup er stærkt vanedannende – og heldigvis for det.